Fra bogen Om-tanke - citater om bæredygtighedsbegrebet

"Det er meningsløst at udtrykke forhåbninger om bæredygtig vækst, hvis man tror på, at den igangværende vækst er bæredygtig. De, der nedsablede bogen The Limits to Growth som en ny-malthusiansk dommedagsprofeti, indrømmer således nu, at de tog fejl. De siger det ikke direkte og har måske ikke indset det. Men de taler nu om 'bæredygtig vækst' som en ny, uspecificeret form for vækst, der ikke fører til sammenbrud. Dette giver kun mening som modsætning til den igangværende ikke-bæredygtige vækst, som The Limits to Growth analysen beskriver. Nu bekræfter de således i det væsentlige denne analyses konklusioner."

"Hvem ville ikke gå ind for bæredygtig udvikling?
Idéen om bæredygtig udvikling standser de hylende alarmsignaler og slukker de røde advarselslampers enerverende blinken. I stedet opstilles et kontrolpanel med grønne lamper, de såkaldte bæredygtighedsindikatorer, der lyser mildt og beroligende, hvis der viser sig tegn på, at udviklingen går i den rigtige retning - den bæredygtige.
Men hvad er forskellen på princippet om, at udviklingen skal være bæredygtig, og princippet om, at skibe skal være sødygtige? Det ligger jo i ordet 'bæredygtig', at ikke-bæredygtig udvikling fører til sammenbrud. Ligesom ikke-sødygtige skibe forliser. Man udstyrer ikke skibe med kontrolpaneler med grønne lamper, der lyser, hvis der er tegn på, at skibet ikke vil synke. Der er røde lamper, der lyser, hvis der trænger vand ind, eller brændstoftanken er ved at løbe tør. Men når det drejer sig om forhold, der er livsvigtige for Jordens og dens samfunds velfærd, er det ikke sammenbruds-indikatorer, men bæredygtigheds-indikatorer, man beskæftiger sig med."

Fra bogen Om-tanke - citater om energiregnskaber og økonomiske instrumenter til styring af energiforbrugsmønstre

"Loven om energiens bevarelse i et system, der er isoleret fra dets omverden, er ét af den klassiske fysiks såkaldt konservative principper. Et andet er loven om massens bevarelse. Der er imidlertid en kategorisk forskel mellem energi og masse. Energi er noget uhåndgribeligt - en abstraktion, der forudsætter flere andre abstraktioner: et system (af en helt vilkårlig art); systemets tilstand; og dets omverden. Masse er derimod, omend også et abstrakt begreb, noget håndgribeligt. Man kan mærke, at en hovedpude og en sten af samme størrelse har forskellig masse. Ligesom man kan se, om det ene rumfang er større end det andet.
I den håndgribelige verden forledes man således ikke til at begå 'the fallacy of misplaced concreteness'. Selvom det er rigtigt, at 1 kg guld + 2 kg sukker + 3 kg sand giver 6 kg ialt, vil ingen anse denne sum for at være et relevant mål for nogen værdi. Og selvom det er rigtigt, at massebalancen tilsiger, at det antal kg, der i form af fødevarer, drikkevarer, rengøringsmidler, vand m.m. kommer ind i et hus i løbet af året, er lig det antal kg, der kommer ud i skraldespande og gennem kloakker, vil ingen anse denne massesum for at være et mål for en relevant størrelse. Den årlige massebalance for den stoflige omsætning i et hus giver ingen relevant information."

"I økonomiens tankeunivers måles guld, sukker og sand ved deres pengeværdier, som er deres relative bytteværdier i den pågældende valuta på det pågældende tidspunkt. Kilopriserne på guld og sukker angiver, hvor mange tons sukker, man kan købe for det beløb, man kan få for et kg guld. Priserne er således ikke udtryk for reelle værdier af mineraler, råvarer og produkter, men for de i øjeblikket opnåelige bytteværdier, som er bestemt af de aktuelle forhold ..."

"Energi er ligesom penge en uhåndgribelig størrelse. Energi er imidlertid i modsætning til penge og i lighed med masse en fysisk målelig størrelse. Energiværdier kan måles med et kalorimeter. Og ligesom den masse, der i løbet af et år bringes ind i et hus, er lig den masse, der udføres fra huset, er den energi, der fra radiatorer, el-apparater, solstråling, personer, m.m. tilføres huset, lig den energi, der afgives fra huset. Man kan således i lighed med husets årlige massebalanceregnskab opstille husets årlige energibalanceregnskab. Men ligesom massesummen af alle de forskellige ting og væsker, der i poser og flasker og igennem vandrør kommer ind i huset, er en uinteressant størrelse, er energisummen af varme ved forskellige temperaturer fra radiatorer, solstråling og personer m.m. plus det tal, el-måleren viser, en uinteressant størrelse.
Alligevel baseres den energipolitiske planlægnings analyser på energibalanceregnskaber for huse, for økonomiske sektorer og for landet som helhed, uanset at det er åbenbart, at disse regnskaber ikke giver nogen relevant information udover at vise, at de optællinger, man har lavet, ikke er forkerte."

"Fordi energi opfattes som en substans, der forekommer som forskellige ækvivalente energivarer, opfattes energiproblemet som et substitutionsproblem, der kan håndteres af markedet. Når en råvare bliver dyrere end en dermed substituerbar anden råvare, eller et produkt bliver dyrere end et andet tilsvarende produkt, så sørger markedet for substitutionen. Så når kulkraft bliver dyrere end vindkraft, får vi vindkraft i stedet for kulkraft. Uanset at udnyttelse af vindkraft i et betydeligt omfang kræver konstruktion af integrerede energisystemstrukturer, der ikke kun omfatter el-forsyning, men også varmeforsyning og transport. Markedet kan håndtere varesubstitution, men ikke konstruktion af integrerede energisystemer, der omfatter energiomsætningen i alle samfundets økonomiske sektorer."

Fra bogen Om-tanke - citater om udfordringen vi står foran

"Et energisystem, der er baseret på fossile brændsler i rigelige mængder suppleret med biomassebrændsler og affald, er en forholdsvist simpel størrelse. El og varme kan produceres i takt med forbruget. Biler tanker benzin og diesel på tankstationer, uafhængigt af hvad der sker i det øvrige energisystem.
Et energisystem, der skal fungere med et stadigt mindre forbrug af fossile brændsler, er en mere kompleks størrelse. Det skal i stadigt større omfang fungere i kraft af effektiv udnyttelse af elektrisk kraft fra vindmøller og solceller, de biomassebrændsler, et bæredygtigt landbrug og skovbrug kan levere, og varme fra solfangere. Forholdene om vinteren er helt anderledes end om sommeren, om dagen anderledes end om natten, og nogle dage er det blæsevejr og solskin, andre er stille regnvejrsdage. Energisystemet skal indpasses i de naturlige energikredsløb, der bliver dets drivkræfter.
Det drejer sig således ikke om at erstatte fossile brændsler med vedvarende energi i de konventionelle energibalanceregnskaber. Det drejer sig om konstruktion af et nyt energisystem, hvor mange forskelligt artede vedvarende energikilder udnyttes effektivt, og ressourceforbruget bringes ned på det niveau, et levedygtigt energisystem kan bære."

Tip en ven		Tilbage til forsiden
Tilmeld dig nyhedsbrev     kontakt os     BIOS ©2004-11